Filtre
Tusindfryd – en elsket klassiker til den blomstrende forårshave
Tusindfryd (Bellis perennis) er en tidligblomstrende staude, som i mange haver betragtes som et sikkert tegn på, at foråret er kommet. Med sine små, tætfyldte blomster i hvide, rosa og røde nuancer spreder tusindfryd glæde og farve allerede fra marts og helt frem til juli. De lave, kompakte planter egner sig både som bunddække, i forårsbede og i krukker, hvor de skaber et romantisk og nostalgisk udtryk.
Hos Hobby Haven har vi nøje udvalgt et udvalg af sunde og kraftige tusindfryd i flere farvevarianter – herunder den klassiske ’Planet White’ og den sødmefulde ’Strawberry and Cream’. Uanset hvilken variant du vælger, får du en plante, der er nem at holde, blomstrer rigt og passer perfekt ind i både formelle og mere naturlige havemiljøer.
Derfor elsker vi tusindfryd i haven:
-
De blomstrer tidligt og længe – perfekt til en lang forårssæson.
-
De er hårdføre og nemme at passe, også for den uerfarne haveejer.
-
De trives i både sol og halvskygge.
-
De egner sig godt som lavt bunddække og giver et smukt tæppe af blomster.
Pleje og gødning
Tusindfryd kræver minimal pleje. Fjern visne blomster løbende for at stimulere ny blomstring og holde planterne pæne. Gødning gives 1–2 gange i løbet af sæsonen – første gang i april–maj og eventuelt igen midt på sommeren. Brug gerne en organisk, mild gødning, som giver planten næring uden at overbelaste rødderne.
Plantetips fra Hobby Haven
Plant 9–12 tusindfryd pr. m² for at opnå en tæt og ensartet beplantning. De kombinerer smukt med andre tidlige forårsblomster.
Hos Hobby Haven - Aarhus´ hyggeligste Havecenter og Planteskole - finder du kvalitetsplanter og stor faglig viden om plantning, pasning og kombinationer i haven. Vi står klar til at hjælpe dig med at skabe en blomstrende og harmonisk have – fyldt med glæde og liv fra de første forårsdage.